Projektopgave
Krav til projektopgaven:
I 8.-9. klasse arbejder eleverne i en uge, fem sammenhængende dage, med det afsluttende arbejde med projektopgaven. Eleverne belyser en problemstilling, som de selv er med til at formulere.
Projektopgaven går på tværs af skolens fag og emner, og læreren tilrettelægger og differentierer undervisningen, så den tilgodeser den enkelte elevs mulighed for at arbejde med:
- en problemstilling
- opgavens indhold
- arbejds- og undersøgelsesformer
- kilder og materialer
- udtryks- og formidlingsformer
- at fremstille et produkt
- at gennemføre fremlæggelsen
- et eller flere praksisfaglige elementer.
I løbet af projektugen arbejder eleverne – alene eller i grupper – med deres problemstilling. Fremlæggelsen sker enkeltvis eller gruppevis og skal finde sted i forlængelse af de fem sammenhængende skoledage.
Karakter og udtalelse
Skolen planlægger, hvornår på skoleåret projektopgaven skal ligge. Opgaven skal dog være afsluttet inden udgangen af april.
Læreren eller lærerne bedømmer projektopgaven med både en skriftlig udtalelse og en karakter.
Eleven kan selv vælge, om hun vil have, at udtalelsen og/eller karakteren skal stå på prøvebeviset. Det er også muligt at fravælge begge dele.
Eleven skal give skolen besked om dette inden den 1. juni.
Kilde: